Smartlog v3 » ...sammenhængskraften » Professionelle fordomme og social marginalisering
Opret egen blog | Næste blog »

...sammenhængskraften

Af Ulla Thorup Nielsen

Professionelle fordomme og social marginalisering

1. Feb 2011 23:07, Ulla TN

Skråsikkerhed er den professionelle verdens største begrænsning og hindring for nye horisonter. Indenfor arbejde med mennesker er det tillige en stor kilde til social marginalisering og minoritetsdannelse.

Vi skal ikke mere end omkring 50 år tilbage i tiden, før ordblindhed kunne give anledning i diagnosen udviklingshæmning – og medførte en institutionsanbringelse. Den opfattelse er tiden løbet fra – nu mangler der bare et øget fokus på anvendelse af den specialundervisning, der kan lære mennesker med ordblindhed at læse og skrive. Der er stadig eksempler på unge mennesker der aldrig får tilbuddet – og går ud af grundskolen som funktionelle analfabeter.

Alle teorier indenfor det sociale, psykologiske og pædagogiske felt er erfaringsbaserede. I modsætning til naturvidenskaberne: Fysik, geologi og medicin – er det ikke muligt på samme måde at lave praktisk dokumentation. Der vil altid være en høj grad af selvopfyldende profeti.

Bliver de ”gale” sindsforstyrret fordi de er det fra naturens side – eller bliver de det, fordi de bliver behandlet som om de er det? Det vil aldrig kunne bevises eksakt.

I de år jeg arbejdede med voksne udviklingshæmmede, var den største faglige udfordring, at arbejde med sin egen adfærd som medarbejder – ud fra en erkendelse af, at personaleadfærd har stor betydning for den udviklingshæmmedes reaktioner og udtryksmuligheder. Det kunne i nogle tilfælde flytte mange grænser for livskvaliteten og livsmulighederne.

Den mest fremherskende samtidsfaglighed på det sociale, pædagogiske og psykologiske felt er statistik – der bliver koblet med identitetsprofiler for mennesker med forskellige sociale grupperinger, og dermed er med til at skabe sociale fordomme overfor disse mennesker. Det er de rammer og vilkår, der bliver arbejdet under – og den måde problemstillinger og resultater bliver fremstillet og debatteret i medierne.

Det gælder etnisk oprindelse, social baggrund, køn, helbred og social status.

Da krisen i kølvandet på offentliggørelsen af Muhammedtegningerne var på sidst højeste, var der en række gode debatter i medierne. En af dem der deltog i en paneldiskussion på TV, var en ung kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, der i samfundets målestok var velintegreret: Uddannelse, job, mand, børn og sund økonomi. Hun var en af dem, der normalt ikke beskæftigede sig med integrationsproblematikker – og som tog kraftig afstand fra dem. For hun vil bare gerne leve sit liv – ligesom mange med etnisk dansk oprindelse. Men uanset hvad, så vil alt hvad hun gør, altid blive målt på en anden vægt: Om hun er velintegreret eller ej.

Det samme gør sig gældende med social baggrund. Her bruges begrebet mønsterbrydere om mennesker med en ikke-akademiske familiebaggrund, der tager en akademisk uddannelse. Sjovt nok er der ikke tale om mønsterbrydere, når mennesker med en akademisk familiebaggrund, vælger at lade være med at uddanne sig?

Fagligheden indenfor det menneskelige felt er ikke skabt til sandhedsvurderinger af mennesker – men udelukkende skabt som redskaber til mulige vurderinger af mennesker. Og de vurderinger er i høj grad samtidskulturelt betinget.

Søg på siden


Fremmedgørelse


» Kafka

Disciplinering


» Foucault

Kolonialisering af livsverden


» Habermas

Arkiv


PRAKSIS-design...
...værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde...

Tags

Seneste