Smartlog v3 » ...sammenhængskraften » Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber…
Opret egen blog | Næste blog »

...sammenhængskraften

Af Ulla Thorup Nielsen

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber…

31. Aug 2011 23:31, Ulla TN

Social- og sundhedsområderne: Hospitaler, hjemmepleje og døgninstitutioner - har i de senere år gennemgået en organisatorisk omstilling til moderne ledelsesformer.

I efteråret 2007, blev der sat fokus på botilbud for voksne udviklingshæmmede – og en række eksempler på svigt og overgreb, blev eksponeret i nyhedsmedierne. Der var blandt andet eksempler på et omfattende brug af magtanvendelse overfor beboerne, lemfældig brug af medicin, og mangel på lovpligtige indberetninger om den faglige praksis på bostederne.

Er der en sammenhæng mellem moderne management som ledelsesform indenfor social- og sundhedsområderne, og dannelse af en faglig praksis, der som ovenstående eksempel, får karakter af svigt overfor målgruppen?

Jeg har valgt tre artikler med forskellige synsvinkler til beskrivelse af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber:

  • "Ledere mellem profession, management og demokrati" af Karin Schested.
     
  • "Professionalisering af arbejdet med mennesker – honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?" af Karin Hjort.
     
  • "Velfærdsforskydninger" af Holger Højlund.
De karakteristika der kan udledes af artiklerne sammenfattes til en grafisk illustration af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

Ledere mellem profession, management og demokrati…

Karin Schested beskriver i artiklen "Ledere mellem profession, management og demokrati", de fagprofessionelle lederes ståsted, orientering og netværk i offentlige servicevirksomheder.

Overordnet er det den fagprofessionelle leders rolle, at fungere som oversætter mellem professions- og management-verdenen. Men under de overordnede krav til lederen om at implementere de retningslinier for serviceydelserne, der defineres af den politiske ledelse, har den enkelte leder selv mulighed for at forme sin lederrolle.

I artiklen beskrives 4 forskellige rollevarianter, som har forskellige orienteringer, viden og netværker: Faglig udviklingsleder; Manager; Driftsleder; og Netværksleder. (Se fig.1.1.)

Virksomheds-lederen som: Rationale og orientering Viden Netværk
Faglig udviklings-leder Faglighed og politik: Fagligt passende produkt Faglig specialviden. Kommunikation og formidling Prof. Netværk, pol/adm netværk: Lukkede og elitære
Manager Politik og effektiv gennem-førelse: Politisk passende produkt Generel faglig viden. Viden om ledelse og politiske processer Pol/adm netværk, formelle organisationer: Lukkede og elitære
Driftsleder Konkurrence og økonomi: Det mulige produkt Generel faglig viden. Viden om organisation og processer Lokale partnere Pol/adm netværk: Lukkede og elitære
Netværks-lederen Fællesskab og konsensus: Den gode proces Generel faglig viden. Viden om organisering og processer Alle relevante aktører: Åbne og plurale

Fig.1.1.: 4 rollevarianter af fagprofessionelle ledere.

De lederroller der er hyppigst forekommende, er dem der orienterer sig mod lukkede og elitære netværker (politiske og administrative netværker, samt formelle organisationer). Jeg har derfor valgt Manager-rollen, som er en af rollerne med denne netværksorientering, til beskrivelsen af lederens ståsted i den sammenfattende illustration af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

De elitære og lukkede netværker understøtter en elitær fordelingsdemokratisk udvikling, i modsætning til en deltagelsesdemokratisk udvikling.

Professionalisering af arbejdet med mennesker – honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?

Karin Hjort beskriver i artiklen "Professionalisering af arbejdet med mennesker – honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?", vilkårene for de professioner, der arbejder med mennesker.

Den overordnede model for ressourcestyring indenfor det offentlige er kontraktstyringsprincippet – der ligner det vi kender fra markedsstyringsprincippet. Kontraktstyringen omfatter alle implicerede parter i området: Ministerier, styrelser, kommuner, bestyrelser, ledelser, medarbejdere, borgerne, brugerne og forbrugerne af de offentlige ydelser.

Men til forskel fra en markedsorienteret virksomhed på det liberale marked, bruges de samme styringsredskaber i det offentlige til en: "indirekte form for politisk styring, hvor intentionen er at bruge markedets mekanismer som middel til at nå bestemte, politisk definerede mål."

En anden central pointe, der kan udledes af artiklen, er dilemmaet mellem et styringsredskab, der fokuserer på målbare / kvantitative værdier, der kan beskrives og aftales på kontraktbasis – og en faglig praksis der ikke er produktorienteret, men bærer præg af individuelle relationer mellem professionsudøveren og klienten – og hvor praksis omfatter bløde / kvalitative værdier, der ikke lader sig forudsige og tidsbestemme.

Velfærdforskydninger…

I artiklen "Velfærdsforskydninger" beskriver Holger Højlund brugerens ståsted, som selvstyrende bruger af offentlige servicetilbud, eksemplificeret ved ældreområdet.

En af Holger Højlunds pointer er brugerens dobbelt rolle, dels som demokratisk involveret part ved vurderingen af behovet for servicetilbud, og dels som passiv modtager af de aftalte servicetilbud i hverdagen. På ældreområdet inddrages brugeren gennem visitationsmøder.

Da en kontraktbaseret tildelt ydelse er stationær, forringes brugerens indflydelse på hverdagens praksis.

Hvorvidt uforudsete situationsbetingede behov for hjælp og støtte bliver opfyldt, vil være op til den personlige fleksibilitet hos den medarbejder der er ansat til at praktisere serviceydelserne.

Det giver et billede af det pres om fleksibilitet, der pålægges den enkelte medarbejder.

Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber…

I figur 1.2., er der lavet en sammenfattende beskrivelse af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

En sådan beskrivelse er selvfølgelig en stereotyp beskrivelse, der indeholder mange afgrænsninger, da aktørernes relationer til andre fællesskaber er langt mere omfattende og nuancerede, end det bliver beskrevet her. For eksempel er professionsmedarbejdernes netværker til faglige organisationer ikke med.

I figur 1.2.: Social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber (Se figuren i stor størrelse)    

Som det fremgår af figuren, er der i praksisfællesskabet – 2 primære netværksgrupper – der er knyttet i relationer / tilhørsforhold til en fælles oplevelsesverden og praksis. Netværksgrupperne er illustreret ved cirkler.

  • I netværksgruppe 1. – evalueres, diskuteres og besluttes standarder og ressourceplaner for serviceydelserne
     
  • I netværksgruppe 2. – praktiseres serviceydelserne
En interessant pointe er, at den fagprofessionelle leder med sit rollevalg, kan påvirke netværksstrukturen ganske betydeligt.

For eksempel vil en fagprofessionel leder med rollevarianten: Faglig udviklingsleder, danne netværksrelationer til fagprofessionelle netværker i stedet for formelle brugerorganisationer – og evt. også nogle grupperinger af professionsmedarbejderne – hvilket vil give nogle andre fokuseringer mht. faglig praksis. Netværket er illustreret i figur 1.3.

Figur 1.3. Primært netværk for fagprofessionel leder med rollevarianten: Faglig udviklingsleder.

Lederens valg af rolle…

Lederens valg af rolle, har stor betydning for fællesskabets dynamik.

En leder der orienterer sig mod de elitære netværker, påvirker medarbejdernes og brugergruppernes ståsteder i fællesskaberne, så deres muligheder for at opnå fuldt medlemskab af fællesskabet bliver meget begrænsede.

Det kan indebære, at det bliver svære for medarbejderne og brugergrupperne, at synliggøre behov der ikke ses og opfattes ud fra lederens og det politiske systems perspektiv, og dermed får svære ved at argumentere for nødvendigheden for ressourceanvendelse til behov der er medarbejderdefinerede og brugerdefinerede.

Det kan indebære, at der opstår svigt, fordi individuelle problemstillinger der ligger ud over definitionerne i de standardiserede serviceydelser bliver overset og ignoreret – og dermed ikke indgår i vurderingen af hvilke ressourcer til serviceydelser, der er behov for at tildele den enkelte bruger.

Kontraktstyringsprincippet…

Kontraktstyringsprincippet, har betydning for hvilken form for erfaringsdannelse der kommer til at præge den faglige praksis.

Jo mere serviceydelserne bliver standardiseret og fastlagt i rutiner og tidsplaner gennem kontraktstyring, jo mindre bliver råderummet og incitamentet til at professionsmedarbejderen, udvikler og lære at anvende viden-i-handling og refleksion-i-handling. To former for erfaringsdannelse, der netop sigter mod situationsbetinget problemløsning af uforudsete variable, som arbejdet med mennesker netop er meget præget af.

Ud fra dette perspektiv kan der opstå svigt, gennem professionsmedarbejderens manglende evne til at praktiserer refleksion-i-handling, når hverdagen møder på ustabile og uforudsigelige behov fra brugergruppen.

Incitamentet for, at medarbejderen udvikler evnen til at praktisere refleksion-i-handling, svækkes af det formelle lovpligtige krav om at medarbejderen praktiserer standardiserede serviceydelser.

Målgruppen og medarbejdernes ståsteder…

En anden problematik er målgruppen og medarbejdernes placering i praksisfællesskaberne. Deres mulighed for at opnå fuldt medlemskab er begrænsede, pga. af den formelle styring af arbejdets tilrettelæggelse og ressourceforbrug.

Det giver et dilemma – at muligheden for fuldt medlemskab er begrænset til formelle aftaler – og der samtidig er krav til selvstyring.

En selvstyring, der fordrer høj grad af selvdisciplin og behovsundertrykkelse ved situationsbetingede behov, der ikke er omfattet af de formelle kontrakter omkring serviceydelser. Der ligger ikke en juridisk forpligtigelse til at modsvare de situationsbetingede behov, som der heller ikke er en formel ressourcefordeling til at praktisere.

Læs eventuelt:

» Eksamensopgaven: Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management, (Organisation og læring, Pædagogik KUA, 2008), der ligger til grund for ovenstående beskrivelse af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber.

» Hvem er VIGTIGST i verden?

» Den "slags" mennesker – i "skæve" miljøer…

Søg på siden


Fremmedgørelse


» Kafka

Disciplinering


» Foucault

Kolonialisering af livsverden


» Habermas

Arkiv


PRAKSIS-design...
...værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde...

Tags

Seneste