Smartlog v3 » ...sammenhængskraften » Sprog og ord med indbyggede holdninger
Opret egen blog | Næste blog »

...sammenhængskraften

Af Ulla Thorup Nielsen

Sprog og ord med indbyggede holdninger

8. Jun 2011 22:11, Ulla TN

Kristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: Sprog og etik. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.

Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det "brænder igennem". Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.

Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: "Etnisk" eller "race" – "kraftig" eller "fed" – "hjemmepleje" eller "hjemmehjælp".

Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.

Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?

Den argumentationstekniske synsvinkel

Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).

Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.

Det er det vi oplever, når for eksempel en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi "stemningsdebatter", frem for afklarende og perspektiverende debatter.

Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: Logik og argumentationsteknik

Ord definerer og kategoriserer

"Psykisk sårbar" eller "psykisk syg"? Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske "robusthed" i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.

Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.

Den franske filosof og professor i "tankesystemernes historie" Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt. Der ligger en stor værdiladning i ordrernes betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.

Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.

Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.

Misforstået kommunikation

Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?

Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.

Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…

Søg på siden


Fremmedgørelse


» Kafka

Disciplinering


» Foucault

Kolonialisering af livsverden


» Habermas

Arkiv


PRAKSIS-design...
...værksted for praktisk opgaveløsning, struktur og samarbejde...

Tags

Seneste